Hvad er opskriften på det gode innovationsprojekt?

CoLab Recovery & Rehab havde for nyligt værtsrollen for endnu et inspirationskick, hvor CoLab-repræsentanter var samlet for at udveksle erfaringer om innovationsprojekter i sundhedssektoren.

Vejle Kommune stillede for nyligt Velfærdslaboratoriets inspirerende lokaler til rådighed for endnu et CoLab inspirationskick, hvor med-colabbere fra hele regionen, fra kommuner og sygehuse var samlet.

Fokus for dagen var ’det gode innovationsprojekt’ i samarbejde med virksomheder, hvor eksempler på gennemførte projekter og cases blev præsenteret. Bl.a. fortalte Vejle Kommune om projektet ’Design af relationer’, der vandt KL’s innovationspris i 2013. Også en virksomhed gav sit syn på det gode innovationsprojekt, da Lifepartner præsenterede sine erfaringer fra samarbejdet med Aabenraa Kommune. Til inspiration præsenterede CoLab Recovery & Rehab sine første erfaringer om organisering, ambitioner og aktiviteter.

Dagen igennem blev der udvist god energi og stort engagement hos deltagerne og der var også tid til at fejre de milepæle, der er nået.