Region Syddanmark og Vejle Kommune i nyt samarbejde

I regi af CoLab Recovery & Rehab har Region Syddanmark og Vejle Kommune indgået en strategisk samarbejdsaftale, som skal innovere det specialiserede handicapområde og skabe bedre vilkår for mennesker med handicap i hele Danmark.

Samarbejdsaftalen, der løber over det næste halvandet år, danner ramme for en fælles vision om at innovere det specialiserede handicapområde.

Formålet med aftalen er at identificere fælles udfordringer og sammen at finde og udbrede løsninger. Udfordringerne vil blive omsat til konkrete nye metoder, teknologier eller organiseringer i et såkaldt Velfærdslaboratorium i Vejle Kommune.

Samarbejdet styres af CoLab Recovery & Rehab, der skal sørge for, at parterne i samarbejdet deler udfordringer fra hverdagen og sammen finder de bedste løsninger, herunder også inviterer eksterne virksomheder ind, når det er relevant.

 

Læs mere i Region Syddanmarks pressemeddelelse