Brasiliansk sundhedsdelegation besøgte Region Syddanmark

En brasiliansk sundhedsdelegation besøgte den 22.-23. februar 2016 Region Syddanmark for at høre om om en række af de syddanske initiativer indenfor velfærdsteknologi, telemedicin og sundhedsinnovation.

Besøget var arrangeret af Udenrigsministeriet i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og var led i et fem-dagens besøg i Danmark, som skal bringe sundhedsmyndighederne og andre relevante parter i Brasilien og Danmark tættere på hinanden i et formaliseret myndighedssamarbejde.

Sammenhængende patientforløb

Fokus på besøget i Region Syddanmark var blandt andet telemedicinske løsninger, der understøtter tværsektorielt samarbejde på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.

Ved besøget i Syddansk Sundhedsinnovation i Odense fik gæsterne en introduktion til Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab Odense og en præsentation af en række centrale projekter: CoLab Plug & Play, Shared Care platformen og Den Digitale Landevej, ligesom de fik en demonstration af hvordan man i CoLab Plug & Play kan få testet og afprøvet en velfærdsteknologisk løsning/produkt i afgrænsede driftslignende miljøer, der sikrer, at produkterne har en tilstrækkelig modenhed før eventuel implementering i drift.