Et sundt og godt indemiljø gennem infektionshygiejnisk rengøring

Et OPI projekt med deltagelse af virksomheden Abtion, Middelfart Kommune og Sygehus Lillebælt skal understøtte implementeringen af infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring i primærsektoren

Forside> Nyheder> Et sundt og godt indemiljø gennem infektionshygiejnisk rengøring
09-03-2018

Fokus på mindsket smitteoverførsel

Rengøring efter infektionshygiejniske retningslinjer kan mindske smitteoverførsel. Disse principper er derfor centrale når der gøres rent på sygehuse. Men nu vil Middelfart Kommune også implementere dem i deres kommunale institutioner som led i arbejdet med kommunens hygiejnepolitik. Korrekt rengøring kan forebygge sygdomssmitte og derfor er det ikke kun relevant på sygehuse, men også til at sikre trivsel for borgerne i kommunen.

 

Alfred – den personlig assistent for hverdagens usynlige helte

For at hjælpe implementeringen på vej har Middelfart Kommune indgået et OPI samarbejde med CoLab Lillebælt og virksomheden Abtion om test og udvikling af løsningen Alfred. ”Alfred er en personlig assistent for hverdagens usynlige helte – rengøringsassistenterne. Han assisterer under det daglige vigtige arbejde, hvor arbejdspladser og institutioner gøres klar til dagens mange gøremål.” Udtaler Mads Hofman Hansen COO ved Abtion.

 

Støtteværktøj og kommunikationsplatform

Alfred skal støtte rengøringspersonale i at tænke det sygdomsforebyggende perspektiv ind i deres daglige opgaver. Instruktioner til klargøring, rengøringsrækkefølge og -metoder gøres nemt tilgængelige via en tablet, de har med rundt. Derudover giver applikationen en platform at kommunikerer igennem således der effektivt kan informeres mellem rengøringsassistenterne og deres ledere.

 

Støtte fra Syddansk OPI-pulje muliggør test

Med støtte fra Syddansk OPI-pulje testes Alfred i virkelighedsnære omgivelser i Middelfart Kommunes børneinstitutioner. Det er omgivelser hvor mindsket sygdomssmitte er kærkomment for både børn og forældre.