Temaarrangement: Tværsektoriel kommunikation

MedWare og CoLab Odense inviterer til temaarrangement med udgangspunkt i løsningen Mit Forløb den 27. april fra 9-12 i Odense.

Mit Forløb er en app udviklet af MedWare til kommunikation mellem OUHs afdelinger og hospitalets patienter og til at hjælpe patienterne med at finde den rigtige information omkring deres patientforløb. Siden opstarten i 2014 er Mit Forløb blevet patienternes personlige indgang til hospitalet i forbindelse med specifikke behandlingsforløb, og flere end 17.000 patienter bruger i dag app’en til at kommunikere digitalt med hospitalet og finde information og vejledning – og godt 300 nye brugere kommer til hver uge.

 

Siden udrulningen af Mit Forløb har man oplevet, at app’en ligeledes kan give patienten mulighed for at kunne kommunikere med kommunen. Samt at kommunen og sygehuset har mulighed for at kommunikere med hinanden omkring den konkrete patient.

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne i Mit Forløb, så kom til temaarrangement den 27. april.

 

Tid: den 27. april, klokken 9-12

 

Sted: MedWare, Egelundsvej 17a, 5260 Odense S

 

Tilmelding: Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår ved mail til line@medware.dk senest den 3. april.

 

Se mere om programmet her.