Evaluering: Døgnrytmelys er godt for både patienter og personale

Døgnrytmelys på psykiatriske afdelinger, der simulerer det naturlige lys, er til gavn for både personale og patienter. Det viser en evaluering udarbejdet af CoLab Recovery & Rehab.

CoLab Recovery & Rehab har under initiativet Lys i Psykiatrien gennemført en erfaringsbaseret evaluering af døgnrytmelyset på de tre psykiatriske afdelinger i regionen, hvor lyset er installeret: Middelfart, Esbjerg og Aabenraa med tre forskellige lysleverandører. Formålet med erfaringsopsamlingen har været at afdække den oplevede effekt af døgnrytmelyset blandt medarbejdere og patienter på de tre afdelinger og give et billede af den samlede oplevelse, såvel på hver af de enkelte afdelinger som på tværs af afdelingerne.

53 patienter og 245 medarbejdere har deltaget i evalueringen og den overordnede konklusion er, at der er udbredt tilfredshed med lyset, og at det opleves at have en effekt i forhold til at understøtte hyggelige og rolige rammer, der medvirker til, at patienter får en bedre søvnrytme.

Læs mere fra evalueringen