Innovationspris 2017 til virtuel genoptræning

Innovationsprisen 2017 gik til to unge designingeniørstuderende fra Ålborg Universitet i Esbjerg, som vandt med projekt, der benytter Virtual Reality i rehabilitering efter hjerneskade

To unge designingeniørstuderende fra Ålborg Universitet i Esbjerg har vundet 1. præmien på 50.000 kr., ved Innovationsprisen 2017.

Deres projekt Virtuel Reality Rehabilitation (VRR) – bruger Virtual Reality i rehabilitering efter hjerneskade. Projektet er udviklet og testet i samarbejde med Neurorehabiliteringen, Sydvestjysk Sygehus, Grindsted og Esbjerg kommune, Care Center. Endvidere har CoLab Vest hjulpet med ansøgning på Patient@home programmet.

Genoptræning i et virtuelt univers

Projektet gentænker ifølge de to studerede rehabiliteringsprocessen efter et hjerneskade

Virtuelle ADL-øvelser - Aktiviteter i Daglig Levevis, hjælper hjerneskadede patienter med at træne dagligdagens aktiviteter via opgaver, der stiller krav på både fysisk og kognitivt niveau.

Træningsopgaverne er lavet med det udgangspunkt, at det skal give størst mulig mening for patienterne og relatere sig til hverdagsaktiviteter. Det motiverer patienterne til at træne intensivt.

Se præsentationsvideo af projektet.

Innovationsprisen

Innovationsprisen er en årlig tilbagevendende innovationspriskonkurrence for studerende på de videregående uddannelser.

Konkurrencen blev afholdt den 27. april 2017 i forbindelse med det landsdækkende initiativ Forskningens Døgn

Med Innovationsprisen 2017 samarbejdede VIA University College med Innovationsfonden og Connect Denmark om at hylde unge talenter og støtte realiseringen af innovative ideer, der kan skabe vækst og udvikling i samfundet.

Læs mere om Innovationsprisen 2017 på VIA University College.