Appen Mit Forløb hjælper forældre til for tidligt fødte børn

Evaluering af projekt Tele Tidligt Hjemme Ophold TTOH) viser, at forældre gerne bruger teleløsninger, som appen Mit Forløb, i kontakten mellem Mor-Barm Centret

Forside> Nyheder> Appen Mit Forløb hjælper forældre til for tidligt fødte børn
05-04-2018

Særligt tilbud til forældre med for tidligt fødte børn

Sydvestjysk Sygehus har siden 2014 haft tilbuddet ”Tidligt Hjemme Ophold” (THO) til forældre til for tidligt fødte børn. Tilbuddet indebærer, at forældre til for tidligt fødte børn efter forudgående forberedelse er blevet tilbudt at komme tidligere hjem, fremfor at være på afdelingen indtil afsluttet forløb.
Med projektet Tele Tidligt Hjemme Ophold (TTHO) har SVS taget appen Mit Forløb i brug, som supplement til det eksisterende tilbud.

Appen Mit Foløb

Appen Mit Forløb indeholder informationsmateriale om det at være forældre til et for tidligt født barn og om hverdagen med et nyfødt barn. Endvidere giver appen muligheden for at forældre og sygeplejerskerne kan tale sammen over video.
Mit Forløb bidrager dermed som et understøttende værktøj i dialogen mellem Mor-Barn Centret på SVS og familien.

Appen Mit Forløb er udviklet af Medware Aps og videreudviklet af IT-Innovationsafdelingen på OUH.

Evaluering

CoLab Vest har evalueret brugen af appen Mit Forløb som supplement til det eksisterende tilbud til forældre med for tidligt fødte børn.

Konkret har evalueringen blandt andet fokuseret på forældres og personalets generelle tilfredshed med TTHO-forløbet og deres tilfredshed med, at et af tre ugentlige hjemmebesøg hos forældrene er erstattet med en videokonsultation.

Forældre er tilfredse med Mit Forløb-appen. De anvender fx appen som et opslagsværktøj, fordi informationen er konkret og handlingsanvisende. Blandt andet bruger de appen til at indtaste barnets vægt og giver dem dermed et godt indblik i barnets udvikling.

Sygeplejerskerne mener, at appen understøtter dialogen med forældrene

- Appen er et godt redskab i vores dialog med forældrene. Vi kan fx pege på bestemte emner, som er relevante for familien, og det er med til at gøre forældrene mere trygge når de kommer hjem, forklarer Annette Lindballe, afdelingssygeplejerske, Mor-Barn Centret på SVS.

Det videre forløb

På baggrund af evaluering er vurderingen, at appen Mit Forløb kan supplere Mor-Barn Centrets tilbud til visse forældre til for tidligt fødte børn at komme tidligere hjem.

Før ordningen kan implementeres skal en række forudsætninger dog være opfyldt. Blandt andet en systematisering af hele det praktiske set up og tydelige rammer for afvikling af videokonsultation.

BILLEDE: Sydvestjysk Sygehus, SVS-Nyt den 28. juli 2017. Sygeplejerske Inge Lise Vang holder videokonsultation med Pernille Pedersen, nybagt mor.