Estisk virksomhed tester stemmestyret audioguide i CoLab Plug & Play

Den estiske virksomhed Cognuse tester løsning, der skal forbedre kvalitet og reducere medicinske fejl og patientskade i sundhedssektoren

Forside> Nyheder> Estisk virksomhed tester stemmestyret audioguide i CoLab Plug & Play
22-10-2018

ProVaHealth workshop i CoLab Plug & Play

Den estiske virksomhed Cognuse er udvalgt til at få testet sin sundhedsløsning CoNurse som en af 14 små og mellemstore virksomheder i ProVaHealth-projektet.

CoNurse-løsningen består af flere forskellige komponenter, og det var funktionen The Guidelines Adherence and Management System, som blev testet i CoLab Plug & Play.

Løsningen er en stemmestyret audioguide, som forbedrer kvalitet og reducerer medicinske fejl og patientskade i sundhedssektoren.

Hensigten med løsningen er, at den skal integreres i det kliniske arbejdsflow og derved sikre, at guidelines følges korrekt hver gang.

Sygeplejersker fra Colab Syd

Ved workshoppen deltog sygeplejesker fra Sygehus Sønderjylland.

De afprøvede først teknologien i flere simulerede scenarier og delte efterfølgende deres erfaringer med repræsentanter fra virksomheden. Dette for at give virksomheden mulighed for at forbedre løsningen.

Colab Plug & Play havde før testen en dialog med Cognuse om de juridiske forhold i forhold til integration af tekniske løsninger i det danske sundhedsvæsen.

Det europæiske Interreg projekt ProVaHealth

Testen er en del af det europæiske Interreg projekt ProVaHealth, som udvikler og validerer sundhedsteknologi i virkelighedsnære omgivelser. Med brugercentrerede og åbne innovationsmiljøer – såkaldte living labs, fokuserer ProVaHealth på at understøtte forskning, udvikling og innovation i specialiserede, virkelighedsnære omgivelser.

CoLab Denmark i Syddansk Sundhedsinnovation er et af disse living labs. Colab Plug & Play samt Colab Syd deltager som en del af Colab Denmark.

Syddansk Sundhedsinnovations rolle i projektet er at lede arbejdet i med at matche de 14 små og mellemstore virksomheder med de 14 living labs i projektet. Derudover bistår SDSI med ekspertise og erfaring generelt i de andre arbejdspakker.