GDPRight - #samtykke #tværsektorieltsamarbejde #virksomhedssamarbejde #rettentilatbliveglemt

Forside> Nyheder> GDPRight - #samtykke #tværsektorieltsamarbejde #virksomhedssamarbejde #rettentilatbliveglemt
15-05-2018

Workshop om den nye databeskyttelseslov (GDPR)

Tid: Onsdag den 20. juni 2018, kl. 9-15

Sted: Colab Plug&Play, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M

Pris: Gratis

Målgruppe: Du arbejder med projekter indenfor sundhedsområdet - i regionen, på sygehuse, i kommuner eller i samarbejde med virksomheder.

Tilmeld dig workshoppen senest den 15. juni 2018. Der er et begrænset antal pladser til workshoppen, som fordeles efter først til mølle-pricippet.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

To workshop om den nye databeskyttelseslov

Du har selvfølgelige hørt om den nye databeskyttelseslov (GDPR), der beskytter personlige oplysninger og data, og som træder i kraft den 25. maj 2018. Du er også med på, at loven kommer til at påvirke vores måde at dele data på, når vi arbejder med sundhedsprojekter.

Men du er stadig i tvivl om hvordan du helt konkret skal forholde dig i dit tværsektorielle arbejde mellem kommuner og sygehuse, eller når du arbejder sammen med virksomheder. 

Samtykke og retten til at blive glemt

Den første workshop afholdes den 20. juni 2018 og har fokus på, hvordan man arbejder med og overholder kravene til samtykke samt retten til at blive glemt. Workshoppen består af ekspertoplæg og præsentation af konkrete cases, hvor man er lykkedes med at overholde kravene korrekt. Der bliver mulighed for at arbejde med konkrete scenarier, hvor du som deltager kan afprøve din viden og blive klogere.

Nærmere program følger.

Opbevaring af data

Til efteråret følger endnu en workshop med fokus på opbevaring af data – herunder anonymiseret data, data mining og det nye krav om dataportabilitet.

CoLab Plug & Play og Syddansk Sundhedsinnovation samarbejder om at arrangere de to workshops.

Har du spørgsmål - Kontakt: Katrine Vedel, Katrine.Vedel@rsyd.dk