Telemedicin og digitalisering i fremtidens hjemmebehandling af ældre (HOOC)

Forside> Nyheder> Telemedicin og digitalisering i fremtidens hjemmebehandling af ældre (HOOC)
24-10-2018

HOOC-workshoppen blev afholdt i CoLab Plug & Play d. 8.-9. oktober 2018 som et preevent til WHINN - Week of Health & INNovation.

Karen Andersen-Ranberg, professor og overlæge i Geriatri ved Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU), præsenterede perspektiver omkring fremtidens sundhedsvæsen for ældre borgere og GERI-kuffert projektet.

Første dag bød blandt andet på en spændende paneldebat, hvor muligheder og udfordringer i forhold til fremtidens hjemmepleje blev diskuteret.

Panelet bestod af Helene Brodin fra Stockholm Universitet, Kristian Kidholm fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på OUH, Martin Nitze fra Odense Kommune, Signe Louise Yndigegn fra IT-universitetet samt Christian Nøhr fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU. Debatten blev modereret af Marie Konge Nielsen fra SDU Health

To Ph.d.-oplægsholdere fra henholdsvis Linköping Universitet og Dublin Universitet præsenterede derefter deres projekter, efterfulgt af feedback og kommentarer.

Dagen sluttede af med en fremtidsworkshop, hvor deltagerene gav bud på den digitale fremtid anno 2030.

Dag to bød på opsummering fremtidsworkshoppen, demonstrationer af genoptræn.dk og Telemedicinsk sårvurdering samt en præsentation af REAFEL-projektet (REAching the Frail Elderly) af Helena Domínguez, kardiologisk overlæge på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og afsluttende refleksioner på workshoppen.

Et bredt udsnit af deltagere fra kommunerne, Region Syddanmark, PFA Pension, Södertälje Hospital, WHO og forskere fra en række universiteter deltog.

HOOC-workshoppen var den første af i alt tre workshops i HOOC-projektet. Næste workshop bliver afholdt i Seinäjoki Finland i november 2018. Sidste workshop bliver afholdt på Stockholm Universitet i maj 2019.